Ugly Duck Brewing Co. har følgende øl med ved Ølfestival København 2012. Nelson får premiere ved Christian Firtal’s Pale Ale Festival.
Ugly Duck Brewing Co. Belgo (9%): Belgian Style Ale.
Med inspiration i den belgiske klosterølstradition har vi givet øllet vores eget præg ved at bruge den New Zealandske humle Nelson Sauvin. Vel nok den øl der har været længst tid undervejs på bryggeriet. Moderat og venlig bitterhed og med distinkt belgisk krydrede noter fra den anvendte gær. Bestemt vanedannende.
Humle: Magnum, Nelson Sauvin. Malt: Pilsner, Caramel.
Ugly Duck Brewing Co. Hopfest (7,5%): India Pale Ale.
Vi fejrer i den grad humlen. Denne sagnomspundne lille blomst der er kilde til så megen glæde og fornøjelse. Vi holder en fest for humlen. En Hopfest. En i den grad massivt humlet IPA. Vi har puslet med en ny måde at humle øllet på, men først til Ølfestivallen ved vi om anstrengelserne har båret frugt.
Humle: Cascade, Simcoe. Malt: Pilsner, Caramel.
Ugly Duck Brewing Co. Nelson (4,6%): Pale Ale. Får premiere ved Christian Firtal’s Pale Ale Festival i Odense – 3. til 5. maj.
Jovist, man kan godt pakke temmelig meget smag ind i 4,6 % alk. Her er det gjort som en let pale ale med MASSER af Nelson Sauvin-humle fra New Zealand. En umiskendelig duft af denne tropisk frugtige blomstrede humle møder dig som det første. Dernæst en lækker blød smag og en pirrende bitterhed til slut. Lette humlelækkerier.
Humle: Nelson Sauvin. Malt: Pilsner, Caramel, Oats.
Forsøgsbryg: Ugly Duck Brewing Co./Indslev Bryggeri har desuden en række forsøgsbryg på hver ca. 25 l med til Ølfestival København. De skifter på en hane.
Ugly Duck Brewing Co. er et Indslev Bryggeri brand – Danish Craft Beer by Martin Jensen & Indslev Bryggeri.
Desuden har Ugly Duck Brewing Co. følgende kendte øl med ved Ølfestival København: Imperial Vanilla Coffee Porter, Rye Porter og Sorachi Aced.
Ugly Duck Brewing Co. har været så stor en succes, at nogle af de her øl er med i begrænset mængde.