Nørrebro Bryghus har følgende øl med ved Ølfestival København 2012 – 10. til 12. maj. De tre nye er ikke med i festival guiden.
Nørrebro Bryghus Kongen Af Danmark (5%):
Kongen af Danmark er – så vidt vi ved – verdens første bolche-øl. Et smukt lokalt og knashyggeligt samarbejde med vores gode naboer fra Sømods Bolcher har affødt denne sødmefulde anis-aromatiske belgier, som er rødlig i farven og krydret med rå mængder bolcher fra vort lokale bolchekogeri.
Nørrebro Bryghus Blond Doux (6,8%):
Sød lys belgier på 6,8% der emmer af sommer.
Nørrebro Bryghus Four Seas Pale Ale (5,8%):
En vidunderlig forårsfrisk pale ale, som sendt fra humlen på en solskinsdag. Lys i farven med en helt igennem humlefrisk aroma af de fire store amerikanske aromahumler Chinook, Cascade, Columbus og Citra. Øllet er knastørt og bittert med humle overalt i smagsoplevelsen, som byder på Citrus, gran og friskklippet græs med en snert af passionsfrugt.
Nørrebro Bryghus har også lavet humlebolscher i samarbejde med Sømods Bolcher. Får premiere ved Ølfestival København.
Desuden har Nørrebro Bryghus følgende kendte øl med ved Ølfestival København: Først to øl som ikke er med i festival guiden: Seven Imperial Stout (sidste fad af det oprindelige bryg fra 2008) og Little Korkny Ale Niepoort Barrel (World Beer Cup 2010 vinderen).
Ellers er følgende med: Bombay Pale Ale, Ceske Böhmer, Columbus Pale Ale, Forårs Bock, Gnarly Wine, King’s County Brown Ale, La Granja Stout, Lil’ Granja Stout, Little Korkny Ale, London Porter, New York Lager, Nørrebros Julebryg, Pacific Summer Ale, Ravnsborg Rød, Stevns CCC Merlot, Stevns CCC Pinot Noir, Stuykman Wit og Tørvetriller.
Læs mere:
- Dansk bryggeri laver bolchebryg (Smag og Behag)