Nørrebro Bryghus Chinook (6,7%):
En mørk IPA på 6,7 %. Duften stammer fra humlen Chinook og giver mindelser om citrus og forårsfrisk granskov. Smagen er bitter og med et friskt humlepræg samt en diskret karamelliseret tone fra de mørkristede malte.
Nørrebro Bryghus Firecracker (8,7%):
Firecracker skyder nytåret ind, den er et sprudlende festfyrværkeri af en øl på 8,7%, helt lys i farven, til den tørre side og med en inciterende snert af hvide druer. Stilen er trippel, den belgiske stærke og lyse ale med frugtig overflod af aromaer på en tør og læskende bund. Gud bevare Firecracker.
På fad ved bryggerirestauranten i Ryesgade, København.