Odden Bryg Havbrise (4,7%): Økologisk.
Havbrise er en vind, der opstår på sommerdage, hvor landmasserne får en højere overfladetemperatur end det omgivende hav. Dette giver anledning til, at der falder mere regn over de indre dele af landet, mens de kystnære områder får mindst regn. På Sjællands Odde opleves havbrisen ofte om sommeren.
Havbrise er en ravfarvet øl, der er brygget på pilsner- og farvemalt. Den er humlet med new zealandsk humle og tilsat honning. Øllen har en tydelig smag af de markante humletyper. Overgæret.
Odden Bryg Havfrue (5,5%): Økologisk.
Havfruen er det kvindelige eventyrvæsen med fiskehale i stedet for ben. Havfruen giver liv, spænding og romantik i den eventyrlige verden. Det vides ikke, om der i Kattegat ved Odden Bryg gemmer sig en havfrue, men drømme om det kan man altid.
Havfrue er en lys, gylden øl, der er brygget med porse fra Thy Plantage, hvor Odden Bryg har tilladelse til at plukke porse. Havfrue har en mild og frisk smag og duft af porse. Den er brygget på 4 slags malt (münich, pale ale, karamel og hvedemalt), traditionel tysk humle samt porse. Undergæret.