Godthaab Bryghus Amaroq (5,09%):
Udover sine to ravne, Hugin og Munin, som forsyner Odin med det store overblik, har han stor nytte af sine to ulve, Geri & Freki, der angiveligt fortærer al fast føde der fremsættes for den nordiske gud. Selv ernærede Odin sig primært af godt øl !
Brygmester Alexander Stohler har med sin navngivning ønsket at hylde det prægtige dyr, som i begrænset antal primært forekommer i den nordlige del af Grønland.
Øllet er 100% brygget på Godthaab Bryghus og holder ca 5,09% alcohol. Det kan alene nydes frisk, fra fad.
Det er en relativ lys øl med en tone af orange. Øllet er let humlet og skumdækket er lyst og fast.
Den samlede bryg-tid er ca 5 uger, incl opholdet i gær-tanken, hvor øllet færdiggøres og modnes ved +/- 1 grad celsius.
Der er primært anvendt malttyperne Wiener og Münchener og sidstnævnte er særlig ansvarlig for farven. Undervejs er tilføjet hele tre humler; bitter-typen Warrior som er afbalanceret med aromahumlerne Perle og Cascade.
Godthaab Bryghus St Patrick’s Day (5%): Fad. Blev udsolgt efter fire dage.
Sank Patrick er Irlands skytshelgen, idet han stod for kristningen af irerne. Fejres som Sankt Patricks dag i Irland og alle steder, hvor irske udvandrere har slået sig ned, især i USA og Canada.
Dagen fejres som en hyldest til helgenskikkelsen, men er idag i lige så høj grad en fejring af irsk kultur, og dagen har status som Irlands nationaldag.