Det Lille Bryggeri er klar med 3 nye øl.
Sommerdug (5,3%): Inspireret af de belgiske blonde øl. Sommerdug er en frisk oplevelse, og bør nydes i et glas, hvor duggen kommer frem, og tørsten forsvinder som dug for solen.
De fleste blonde øl er stærkere, men det er bevidst, at øllen har en lavere alkohol procent. Derfor kan den nydes med god samvittighed, på hvilken som helst af ugens 7 dage. Denne øl er tilsat ægte belgisk kandis og -gær.
Skovens Bryg (5,4%): Ale tilsat ahornsirup. Overskuddet af denne øl går til børnene i Ringsted Private Skovbørnehave. Sælges kun ved Roskilde Øl og ved arrangementer i børnehaven. Det Lille Bryggeri står bag Roskilde Øl butikken, og hed også det indtil navneskifte sidste år.
Hr. Skov Sommerfrisk (5,7%): Brygget eksklusivt til Hr. Skov gourmetbutikken i Blåvand. Så hvis man holder ferie der, er der noget at komme efter. Der er også Hr. Skov Lyngøl, der er brygget tidligere i år.