Svaneke Bryghus Dyrlægens Morgenmad (5,2%):
I vores serie på sund og inspirerende morgenmad er vi nu nået til dyrlægens foretrukne. Altid på basis af mindst 50 % hvedemalt vil vi påvise, at hvede øl sagtens kan tåle humle.
Under mæskningen og starten af kogningen bruges udelukkende Amarillo humle, medens Columbus humle følger trop under den afsluttende kogning og i whirlpoolen. Øllen er ej tørhumlet, da den skal være mild og morgenvenlig af hensyn til dyrlægens mavesår.
Aroma og smag changerer fra lime over fersken til maracuja, båret af en behagelig sødme.
Overgæret med Trappistgær.
Den første øl i serien hed “Morgenbrød” (Opal humle, 6 % vol.) og var bestemt til det norske marked.
Er på fad på Restaurant Bryghuset i Svaneke.