Ølleriet Håndgjow Klitøl (5,8%):
En ale af typen krydderøl med havtorn håndplukket i Nationalpark Thy. Her kan man næsten føle duften i klitterne ved Vesterhavet. Smagen af havtornens syrlighed blandet med humlens bitterhed og maltens sødme giver en lidt pirrende og intens fornemmelse i munden med eftersmag af både bitterhed og syrlighed. Der er anvendt både North Brewer og Styrian Golding humle. Munich malten er den mest fremtrædende af de 3 anvendte malttyper. Farven er meget mørk ravgylden.