Som omtalt tidligere er der kommet den første øl i en ny Nørrebro Bryghus Mik Schack ølserie. En nærmere præsentation her.
Nørrebro Bryghus Mik Schack Økologisk Gran Øl (5,2%):
Duften af frisk gran i skoven er en udsøgt nydelse. Jeg har derfor, sammen med Nørrebo Bryghus, proppet masser af nye skud fra grantræer i en velafballanceret overgæret ale, hvor humle og gran understøtter hinanden i en liflig smagfuld øl, som danser over tungen på vej mod drøblen, efterladende en snert af harpiks i en lang fyldig eftersmag. Med denne gran øl kan vi sidde på restaurant, eller hjemme, og nyde skovens dybe stille ro, uden absolut at gå ud i den. Gran øl kan nydes til alt eller alene. Hele tiden.
God fornøjelse, Mik Schack.
Ingrediensliste: *bygmalt, *hvedemalt, *humle, *gran og gær. * = økologisk.