Opdateret
DagmarBryggeriet har følgende øl med ved Ølfestival København 2011 – 26. til 28. maj.
DagmarBryggeriet Svend, Knud og Valdemar (5,2%): Amerikansk Brown Ale.
Svend, Knud & Valdemar er brygget til Byfesten i Ringsted. I flere år har der været et godt samarbejde mellem Lions i Ringsted og DagmarBryggeriet. På denne baggrund mente DagmarBryggeriet at det var på tide at lave en speciel øl til denne årlige begivenhed. Lions har som formål at støtte humanitært arbejde lokalt, nationalt og internationalt.
Svend, Knud og Valdemar er en amerikansk Brown Ale i den lysere ende. Den er tænkt som en let drikkelig type, der kan nydes både som flaskeøl og, i særdeleshed, som fadøl. Der er benyttet amarillo-humle, som efterlader blandt andet noter af jordbær og en frisk bitterhed. Bitterheden er moderat. Øllet nydes bedst kælderkold i samvær med andre.
Brygget af vand, malt, humle og gær. Øllet er ikke pasteuriseret eller filtreret.
DagmarBryggeriet medbringer desuden følgende kendte øl til Ølfestival København: 1747 Red Ale, Bengerds Forår, Bill Brown Ale, Broder Gregers IPA, Byens Øl, Dagmar Gylden, Ferdinands Ale, Hagbards Bock og Knuds Stout.
Læs mere:
- Byfestøl lanceret (Lokalbladet Ringsted)