DagmarBryggeriet 1747 Red Ale (4,8%):
Den 16. august 1747 var alle Ringsteds Bys arbejdsduelige borgere ude i markerne omkring Ringsted for at bjærge årets høst. I Nørregade 21, lige over for DagmarBryggeriets placering i dag, benytttede snedker Johan Katows søn sig af de voksnes fravær til at teste hvad faderens luntebøsse kunne. Den kunne antænde nogle spåner og dermed sætte hele den knastørre by i brand. Resultatet var en total nedbrænding af hele Nørregade samt dele af torvet og Skt. Bendtsgade.
En “brand” go’ ale, som er en forfriskende overgæret “red ale”, som er let humlet og med en dejlig friskhed fra vores økologiske pilsner malt og en behagelig fylde fra karamelmalten, der også bidrager til den røde farve. En øl med tydelige toner af jordbær, citrus og blomst som kommer fra den amerikanske Amarillo-humle.
Brygget af vand, malt, humle og gær.