Bryggeriet Apollo Saga-Bryg (5,5%): Månedens øl – også ved Bryggeriet Flakhaven, Bryggeriet Herning og Bryggeriet Sct. Clemens.
Historisk øltype inspireret af vikingernes brug af krydderurter. Dufter af engblomster og honning, men har en robust og humlet smag. Med mjødurt og enebær.
Til sommer skal Aarhus Universitet afholde den 15. Internationale Saga-konference for forskere fra hele verden, der studerer de islandske sagaer. Det vil blandt andet sige de kilder, som fortæller om Islands kolonisering.
Som én af arrangørerne var jeg på udkig efter et samlingspunkt, hvor vores deltagere kunne mødes til uformel snak, en bid mad og velbrygget øl, og hvad var mere naturligt end at spørge Sct. Clemens Bryggeri i Aarhus, hvor netop vikingetiden udstilles i kælderen?
Jeg mødtes med brygmester Gustav Ullerichs, som med det samme var med på ideen og endog foreslog at brygge en Landnamsbryg til ære for sagakonferencen.
Efter at have undersøgt mulighederne – røllike må for eksempel ikke bruges til fødevarer – endte opskriften på mjødurt, honning og enebær.
Læs mere:
- Historisk øl (Bryggeriet.dk)
House Ale (6,8%) – skotsk ale er også kommet på ved Bryggeriet Apollo. Ikke flere detaljer på nuværende tidspunkt.