Efter en enkelt øl med punktskrift i 2009 indføres det på alle øl fra Midtfyns Bryghus.
Pressemeddelelse fra Midtfyns Bryghus og Danske Blindesamfund fra mens Beerticker.dk var lukket:
Midtfyns Bryghus sætter nu punktskrift på alle etiketter
Ved at sætte punktskrift på samtlige øl, er Midtfyns Bryghus med til at gøre varianterne tilgængelige for de mere end 25.000 danskere med et synshandicap, og de seende ølnydere vil få en sjov og anderledes oplevelse med at forsøge at gætte det for dem hemmelige sprog. Fra Dansk Blindesamfunds side glæder man sig over, at Midtfyns Bryghus’ initiativ sker i 2011, hvor foreningen fejrer 100 års jubilæum. ”At vi nu selv kan finde frem til de enkelte specialøl, er en flot måde at markere vores 100 års jubilæum på, fordi det sætter fokus på, hvor lidt der i virkeligheden skal til for at gøre forskellige fødevarer tilgængelige for personer med et synshandicap”, fortæller Thorkild Olesen, landsformand for Dansk Blindesamfund.
Den første øl med punktskrift på markedet er Midtfyns Bryghus påskebryg, der er på vej ud i butikkerne, og inden d.. 8. juni 2011 vil der være punktskrift på alle etiketter fra Midtfyns Bryghus. Dermed vil Midtfyns Bryghus sandsynligvis være den første fødevareproducent i verden til at sætte punktskrift på alle sine produkter.
Fra arkivet:
- 2009: Ny øl: Midtfyns Bryghus “Mærkevare” (Beerticker.dk)