Claus Christensen har siden 1. marts været ansat som brygger ved Midtfyns Bryghus. Her udgør han sammen med den diplombrygger uddannede Jan Thaagaard Jensen nu brygmester teamet.
Den 36-årige Claus Christensen portrætteres af Fynske Medier:
I udlandet ville man betegne Claus Christensen som doktor, efter at han har forsvaret sin ph.d. i sundhedsvidenskab.
Efter at have sat sidste punktum i afhandlingen blev han i foråret tilbudt at blive brygmester hos Eddie Szweda på Midtfyns Bryghus i Brobyværk, hvor han står for brygningen og udviklingen af nye øl i samarbejde med diplombrygger Jan Thaagaard Jensen.
Vi er et godt makkerpar. Jan har mange års praktisk erfaring, og jeg har den mere teoretiske baggrund. Det kan gå op i en højere enhed med det mål at skabe det bedst mulige resultat.
Claus Christensen har siden 2007 været håndbrygger – med stor succes. Han har vundet flere priser under navnet Munkebo Mikrobryg. I 2011 vandt han DM i Håndbrygning 2011. Denne konkurrence dominerede Munkebo Mikrobryg , da det udover overordnet at vinde blev til to guld, to sølv og en bronze. I 2008 vandt Munkebo Mikrobryg både DM og Skandinavisk Mesterskab i Håndbrygning.
Læs mere:
- Et godt makkerpar (Rundt om Faaborg-Midtfyn/Fynske Medier)
- Januar: Midtfyns Bryghus får en brygger mere (Beerticker.dk)
- 2011: Munkebo Mikrobryg vandt DM i Håndbrygning 2011 (Beerticker.dk)