“Halv kilometer øl” i dag – en del af Øliaden i Kolding – er aflyst på grund af vejret.
Årsagen til aflysningen af “En halv kilometer øl” er, at den massive regn gør det for risikabelt at trække strøm rundt til de mange salgsboder, som skulle have været stillet op over en strækning på en halv kilometer, skriver Jydske Vestkysten.
Resten af Øliaden fortsætter som planlagt.
– Det gælder både Oktoberfesten i Staldgården i aften og i morgen, Øllets Dag i city i morgen lørdag og alle de andre arrangementer. Det hele kører, altså lige bortset fra den halve kilometer øl, siger projektleder Jan Neergaard fra Business Kolding.
“Halv kilometer øl” er inspireret af Internationales Berliner Bierfestival der foregår på 2 kilometer af Karl-Marx-Allee i Berlin i august (det drejer sig i højere grad om druk fremfor øl, kan jeg fortælle fra egen erfaring). Det var første gang, der skulle have været “Halv kilometer øl”.
Læs mere:
En halv kilometer øl er aflyst (Jydske Vestkysten)
Uvejr lukker ølhaner (DR P4 Trekanten)
Se også:
Lørdag er øllets dag, og det bliver markeret i flere byer (video – TV Syd)