Jerry’s Restaurant og Bryghus i Frederikshavn fik et underskud på 87.000 kr. i 2011.
Jerry’s ApS, der er selskabet bag Jerry’s Restaurant og Bryghus i Frederikshavn, fik i 2011 et underskud efter skat på 86.722 kr.
Årets resultat efter skat de seneste år:
- 2011: – 87.000 kr.
- 2010: – 24.000 kr.
- 2009: – 28.000 kr.
- 2008: 75.000 kr.
Restauranten Jerry’s åbnede 1993 men udvidede til en brygrestaurant i 2008. Frederikshavneren har talt med Erik Hauch, Jerrys Restaurant og Bryghus ejer og brygmester.
– De første 2000 liter, vi lavede det første halv år, smagte jo ad helvedes til. Men nu sælger vi mere end før krisen, og alene de sidste par år er vores årlige salg steget fra 15.000 til 17.000 liter øl.
For fire år siden var der trange kår i restaurationsbranchen i Frederikshavn. Konkurrencen var hård, og det var nødvendigt med fornyelse og fleksibilitet. Derfor tog Erik Hauch en rask beslutning. “Jerrys”, restaurantens navn i folkemunde, skulle være stedet, hvor folk kunne få hjemmebrygget øl til den amerikansk inspirerede, simple mad.
Finanskrisen ramte kort tid efter, at Jerrys var begyndt på at brygge egen øl. Det var derfor en hård fødsel, og det tog tid, før lokalbefolkningen tog det nye tiltag til sig. Sidenhen har det vist sig at være et sats, der gav pote.
Brygudstyret er et 250 l anlæg fra Flecks Brauhaus Technik i Østrig.
Læs mere:
- Lokalt bryghus trodser krisen (Frederikshavneren)
- 2009: Et år siden, at Jerry’s Bryghus åbnede i Fr.havn (Kanal Frederikshavn.dk)