Niels Ivar Larsen fra Information har testet tre julebryg – en dansk og to udenlandske.
Delirium Christmas fra Brouwerij Huyghe får topkarakter med følgende ord fra Niels Ivar Larsen:
Farven er ravgylden til den mørke side og overraskende klar for en trippel. Opskænket afsætter den en porøs beige skumhat. Næsen mødes af en skarp, kompleks duft af maltede nuancer med isæt af kandis, æbler, pærer og engelsk julebudding. Smagen læner sig meget op af æble iblandet karamel, banan, frugttyggegummi og peber. Den bærer sin høje procent smukt. Mesterligt. Jo, i år er det denne øl, der vil være i mit glas, når alle gaver er pakket ud, børnene lagt i seng, gæsterne gået, og midnatsmessen toner frem på fladskærmsflimmeren.
Der gives op til seks stjerner:
- 6: Brouwerij Huyghe Delirium Christmas
- 5: Rogue Santa’s Private Reserve
- 4: Amager Bryghus Secret Santa
Læs mere:
- SPISDrik: Skælmsk og stærk halleluja-humle (Information)