Informations Niels Ivar Larsen anmelder 4 danske julebryg, foruden en ny øl fra Bryggeriet Refsvindinge.
Der gives op til seks stjerner.
- 6: BeerHere Jule IPA, Bryggeriet Refsvindinge Rasmus Humle Klump
- 5: Amager Bryghus Juleøl Holte Vinlager, Brøckhouse Bryggeri Premium Julebryg 2009
- 4: Warwik Hjertensfryd
Niels Ivar Larsen kalder den nye Brøckhouse øl, som dukkede op sidste uge i Fakta for storartet men også suspekt. Baseret på Beerticker.dk’s historie sidste uge om, at den nye øl i virkeligheden er brygget ved Åbro Bryggeri i Sverige.
Han sammenligner med GourmetBryggeriets overtagelse af Ølfabrikken, hvilket leder videre til en topanmeldelse af BeerHere Jule IPA. Manden bag – Christian Skovdal Andersen – er jo stifter af Ølfabrikken.
Warwik Hjertensfryd, som blev årets bedste danske julebryg 2009 ved Ølfestivallen i Esbjerg, overbeviser ikke helt anmelderen. Det gør derimod den julebryg, som Amager Bryghus i år har brygget til Holte Vinlager. Samt den ligeledes nye Rasmus Humle Klump fra Bryggeriet Refsvindinge – “en stærk og bitter porter med kultpotentiale”.
Læs mere – bemærk at karaktererne fra avisen ikke er med i netudgaven af artiklen:
Julemanden vs. Rasmus Klump (Information)