Berlingske Tidende/ FRI bringer en længere artikel af Marcus Aggersbjerg om Hornbeer.
Et lille uddrag fra artiklen om Hornbeer:
I 2007 solgte Jørgen Fogh Rasmussen og hans kone deres fælles byggefirma for at blive henholdsvis brygger og kunstmaler på fuldtid. I første omgang startede de forsigtigt. Jørgen Fogh Rasmussen havde set, hvordan mange nystartede mikrobryggerier kæmpede med økonomien, og derfor startede han med et beskedent 400-liters bryggeri i en brugt kølecontainer i baghaven.
– Der er rigtig mange mikrobryggerier, som har investeret sig ihjel ved at købe nyt dyrt udstyr fra start. Når man køber et bryggeri til 15 millioner, skal der sælges rigtig, rigtig, rigtig mange øl for at få en god forretning ud af det. Vi har arbejdet os stille og roligt op, og efterhånden som folk er begyndt at drikke vores øl, har vi udvidet og skruet op for teknikken.
For nylig investerede parret i et større og mere moderne bryggeri, som efter planen skal brygge omkring 100.000 liter øl om året.
Hornbeer vil lave grænsesøgende øl. Det handler om at udfordre folks smagsløg og brygge »markante øl«, som er interessante at gå om bord i.
Læs mere: