Ekstra Bladets ølanmelder Ole Madsen tester i denne uge ikke øl – i stedet for bedømmes fire ølglas.
Det nye IPA Beer Classics glas fra Spiegelau får de maksimale seks stjerner:
Tyske Spiegelau har sendt en ny fremragende ølserie ’Beer Classics’ på markedet. Sammen med to af de førende bryggere i USA Sam Calagione fra Dogfish Head og Ken Grossman fra Sierra Nevada har Spiegelau skabt den nye standard for et IPA-ølglas. Glasset, som er meget let, er designet til at fremme IPA-øllenes komplekse og dragende humlearomaer og til at bevare et skummende hoved samt at forbedre smag og følelse i munden. Sidst, men ikke mindst præsenterer det frækt designede krystalglas øllet optimalt.
Det Danske Ølglas fra Holmegaard får fem stjerner:
Pokalformen gør glasset særligt ideelt til vinøse øl og lidt tungere øl, som f.eks. trappist-øl og barleywine.