Ekstra Bladets ølanmelder Ole Madsen tester i dagens avis fire øl brygget ved Ørbæk Bryggeri. Fire øl der på den ene eller anden måde er brygget for andre.
Munkebo Mikrobryg Alstærk får de maksimale seks stjerner med ordene:
Alstærk er brygget af Munkebo Mikrobryg – alias håndbrygger Claus Christensen – og blev kåret som den bedste øl ved DM i håndbryg 2011. Præmien var at få brygget vinderøllen på Ørbæk. Det er en kraftfuld, mahognifarvet øl, hvor den sødladne maltprofil er altdominerende med indsmigrende indslag af karamel og tørret frugt. I dag er Claus, som er Danmarks mest vindende håndbrygger, ansat på Midtfyns Bryghus.
- 6: Munkebo Mikrobryg Alstærk Strong Scotch Ale (brygget ved Ørbæk)
- 5: Ørbæk’s Højt Skum (brygget for One Pint)
- 4: Coisbo Beer Astoria Black (kontraktbrygget ved Ørbæk), Dansk Mjød Old Danish Beer (kontraktbrygget ved Ørbæk)
Apropos har Ørbæk Bryggeri brygget tre øl til Netto under det nye brandnavn Brew Cat Brewing Company – Dark Ale, Golden Ale og IPA, som netop er kommet til salg.
Ikke frit tilgængelig: 5853 Ørbæk (Ekstra Bladet)