Ekstra Bladets ølanmelder Ole Madsen tester i dagens avis fire sure belgiske øl.
Mikkeller Spontanriesling får de maksimale seks stjerner. Denne Sour Ale med riesling druer, der er lagret på egefade, er jo brygget ved De Proef Brouwerij i Belgien.
Vinøs og champagneagtig med inciterende noter af citrus – især lemon og bitter grape, en snert hø og læder. Relativt let tilgængelig. Sur og tør på den fede måde.
Caractére Rouge fra Brouwerij Rodenbach får ligeledes seks stjerner:
Rodenbach Caractère Rouge er tilsat kirsebær, hindbær og tranebær under lagringen. En vidunderlig hedvinsagtig og syrlig ale med frugtige bærnoter og indslag af karamel, træ og tobak.