Ekstra Bladets ølanmelder Ole Madsen tester i dagens avis den nye Brewmasters Collection serie fra Carlsberg – samt en enkelt øl fra Royal Unibrew.
Brewmasters Collection India Pale Ale får de maksimale seks stjerner, og bliver udråbt til en “fremragende hverdags-IPA”:
… en herlig folkelig India Pale Ale krydret med den nordamerikanske humle Cascade. Den er dejlig frisk med aromatiske noter af fyrrenåle, citrus og hyldeblomst, som ligger i ske med den brødagtige maltprofil. Behagelig bitter og saliggørende finale. Perfekt til Tex-Mex-køkkenet. Kort sagt, fremragende hverdags-IPA.
Brewmasters Collection California Steam Beer får fem stjerner:
Resultatet er en øl med en karakteristisk frisk, frugtrig aroma med runde og bløde noter af karamel. Imødekommende, livlig og letløbende øl.