De øl relaterede arrangementer ved vinterudgaven af madfestivallen Copenhagen Cooking, der finder sted i hele februar måned.
Billetterne til vinterudgaven af Copenhagen Cooking er til salg fra i dag.
Allerede omtalt:
- Mikkeller/Struise ølmiddag på Mielcke & Hurtigkarl (Beerticker.dk)
- Unique Beer Dinner Experience (Mielcke & Hurtigkarl)
Gastronomisk øl og chokolade-date: Carlsberg Museum & Business Centre, Valby Langgade 1. 16. februar kl. 18:30. 695 kr.
Oplev det nye parforhold i dansk gastronomi – øl og chokolade, når Husbryggeriet Jacobsen og Peter Beier Chokolade sætter hinanden stævne over en 5-retters menu med mad og drikke dedikeret chokoladens magiske sødme og øllets maskuline kraft brygget på lidenskab. Carlsberg Museum lægger smukke rammer til denne kulinariske aften i selskab med Brygmester Morten Ibsen fra Husbryggeriet Jacobsen og Chocolatier Peter Beier. Vi inviterer på en rejse i chokoladens og øllets univers, der afsluttes med et spændende møde, hvor aftenens hovedpersoner fortæller om udfordringerne i det nye parforhold.
Ølsmagning for feinsmeckere – 6 luksusbryg med nordisk tapas: Bar Jacobsen, Gamle Carlsberg Vej 11. 23. februar kl. 20. 345 kr.
Oplev brygmester Morten Ibsen på en aften med øl brygget på lidenskab og delikate serveringer fra køkkenchefen. Husbryggeriet Jacobsens brygmester fortæller på aftenens ølsmagning om brygningens væsen og arbejdet med at fremelske den rette smag i de luksuriøse bryg. Stående i J.C. Jacobsens Gamle Carlsberg med kig til Jacobsen-bryggeriet fortæller Morten Ibsen om arven fra J.C. og hans betydning for bryggeriet i dag. Undervejs smager vi 6 af Ibsens yndlinge, herunder eksklusive Limited Editions. Køkkenchefen byder på tilbehør udviklet i tæt samarbejde med bryggeren.
Klassisk smørrebrød med udvalgte gourmetøl: Restaurant Kronborg, Brolæggerstræde 12. 3. februar kl. 18:30. 395 kr.
Restaurant Kronborg komponerer en 5-retters menu med udgangspunkt i klassisk, dansk smørrebrød; sild, fisk, kød, ost og lidt sødt. Ølambassadør Kasper Larsen fra Nørrebro Bryghus matcher øl til retterne og er til stede under middagen, hvor han underholder om smag, råvarer og bryggemetoder.
Reservation via telefon 33 13 07 08 eller reservation@restaurantkronborg.dk
Se også denne udgave med både øl og vin, der er fra 6. til 28. februar:
Også øl på Frederiks Bastion men der er ingen detaljer: