Bryggeriet Apollo har 20 års jubilæum – jubilæumsøl brygget i den anledning.
Før der var noget der hed ølrevolution i Danmark, blev brygrestauranten Bryggeriet Apollo åbnet af Aage Damgaard for 20 år siden – maj 1990, på Vesterbrogade ved Tivoli i København. Opkaldt efter Apollo Teatret der tidligere var på samme adresse. Med bryganlæg købt i det gamle Østtyskland i 1989. Efterfulgt senere af Bryggeriet Sct. Clemens i Århus og Bryggeriet Herning. Yderligere to har en samarbejdsaftale med Aage Damgaard ApS – Bryggeriet Flakhaven i Odense samt Godthaab Bryghus på Grønland, der åbnede i 2006.
I anledning af jubilæet har brygmester Tommy Stender brygget Jubilator. Han har været med siden starten for 20 år siden. Brygget efter samme opskrift ved de 4 andre bryggerier.
Bryggeriet Apollo Jubilator (8%): Doppelbock.
Mørk, stærk og maltet. Skummet er flot lyst med et skær af øllets farve, og øllet har en intens maltet smag med let sødme. Doppelbock er kraftige sæson-øl, der har fylde og sødme. Der er derfor tale om en øltype, der egner sig godt som ledsager til federe og kraftigere kødretter og vildt samt til desserter – og er samtidig et godt alternativ til spiritussen efter middagen.
Læs mere:
- Jubilator – hylder jubilæet på Bryggeriet Apollo (Bryggeriet.dk)
- Jubilator (Bryggeriet.dk)
- Det hele begyndte længe før, det hele begyndte… (Mik Schack – Bryggeriet.dk)