Mikkeller Beer Geek Brunch Weasel på morgen TV

Klage til Fødevarestyrelsen og Ris à l’amande øl

Øl brygget på bønner fra tarmsystem (video – TV2 Go’ morgen)

En ny opsigtsvækkende øl er brygget på bønner, der har været igennem et væseldyrs tarmsystem.

 

Beer Geek Brunch Weasel frigivet

Ja, så er Mikkellers Beer Geek Brunch Weasel frigivet i dag. Det er nu ikke ubegrænsede mængder, der er tilgængelig fra det første batch, der  er brygget på Nøgne Ø i Norge. Specielt ikke når man tænker på den medieopmærksomhed, den har fået. Mikkel Borg Bjergsø, som jo er lig Mikkeller, har oplyst på RateBeer’s Denmark forum (kun tilgængelig for medlemmer), at der er par tusind flasker til Danmark. 2/10 af den samlede første batch – USA får 6/10 og 2/10 er til andre lande.

Så nævnte Mikkel på TV2′s Go’ morgen, at Fødevarestyrelsen har fået en klage over den her nye øl. Han skriver om den sag på RateBeer:

- Jeg har i dag modtaget en klage fra fødevarestyrelsen. En eller anden gut har klaget over at jeg udgiver øl med lort i! Jeg skal nu fremskaffe dokumentation for at man rent faktisk rister kaffe og rent faktisk når kogepunktet (over 78 grader) ved brygning af øl og kaffe. Det er sku’ da lidt sjovt.  Jeg har idag indgivet en klage på samtlige danske æggeproducenter. Det er sku for ulækkert at de sælger æg som kommer ud af røven på en høne…. :-)

Ris à l’amande øl

I ovenstående tv-indslag nævnte Mikkel også, at han har planer om, at lave en ris à l’amande øl med “kirsebær, mandler og laktose som fløde”. I øvrigt kommer den lovede post med Mikkellers fremtidige ølplaner i aften.

Nytårstale

Som bonus er her nytårstalen fra Mikkeller.dk med den altid underholdende webmaster/blogger for Mikkeller  - Thomas Schøn.

 

Læs mere:

En rigtig lorteøl (TV2 Go’ morgen)

Ny øl brygget på dyreafføring (iBYEN.dk)

Øl med smag af kaffe – og lort (Ekstra Bladet)

Beer Geek Brunch Weasel pressemeddelelse (Mikkeller)

Mikkeller Beer Geek Brunch! (BeerAdvocate) - inklusiv detaljer fra Mikkel Bjergsø selv

Kopi Luwak kaffen (Wikipedia)

Comments

Trackbacks

  1. [...] drejer sig om Mikkellers Beer Geek Brunch Weasel, Nørrebro Bryghus’ SEVEN Imperial Stout samt Péché Mortel fra Dieu du Ciel i Canada som [...]

  2. [...] Beer Geek Brunch Weasel fra Mikkeller stormede ind på RateBeer Top 50 startende som nr. 33. Men den har siden bevæget sig opad på listen, så den nu er den 10. højest ratede øl på den berømte liste. [...]

  3. [...] Mikkeller Beer Geek Brunch Weasel – den meget omtalte såkaldte “lorteøl” blev grundet den store omtale hurtigt udsolgt. Kan nu købes igen efter et nyt batch er blevet brygget på Nøgne Ø i Norge. [...]

  4. [...] Brunch Weasel Islay Edition (10,9%): Den fadlagrede udgave af den endog meget omtalte såkaldte “lorteøl” – har ligget på fade i 2½ måned på whisky-fade fra Islay-destilleriet Caol Ila. [...]

  5. [...] på, at det er sikkert. Den ansete Washington Post har nu også opdaget det, og omtaler bl.a. Mikkellers Beer Geek Brunch Weasel og Beer Geek Breakfast. Mikkeller fremgår dog ikke af denne liste over dem, som FDA har henvendt [...]

  6. [...] også være meget store forventninger til den. Fordi Beer Geek Brunch Weasel – den såkaldte “lorteøl” - aktuelt er nr. 24 på RateBeer’s liste over verdens bedste øl. Fadene til disse to fadlagrede [...]

Speak Your Mind

*