Klik for stort billede
Beerticker/Beerticker PRO’s offentliggørelse af, at der sidste år kom 756 nye danske øl – ny rekord – medførte massevis af medieomtale. Specielt fordi Ritzau bragte nyheden, kom den ud i rigtig mange medier. En meget stor del af medierne abonnerer jo på Ritzau.
Men TV2 Nyhederne og specielt TV2 News havde også fokus på rekorden – og udråbte nu mikrobryggerierne til en “dansk erhvervssucces”. Det er nye utvetydige klare toner i forhold til den tidligere fremherskende “mikrobryggeri krise snak” i medierne.
På TV2 Nyhederne kl. 18 indledte Cecilie Beck historien med: “En dansk erhvervssucces for sidste år kom der hele 756 nye typer danske øl på markedet – og det er en rekord”
På TV2 News indledte Mette Vibe Utzon med: “Hver eneste dag igennem 2012 kom der 2 til 3 nye dansk producerede ølmærker ud på markedet. Aldrig har udbuddet af dansk produceret øl været så stort som nu. En ny opgørelse opgørelse lavet af Beerticker – som er en hjemmeside – viser, at der kom hele 756 nye danske øl på markedet sidste år. Det er ny rekord. Og efter kriseår med lukninger af mikrobryggerier kom der sidste år 11 nye bryggerier på det danske marked.”
Både på TV2 Nyhederne og TV2 News blev der sendt direkte fra BrewPub København, hvor ølskribent og -foredragsholder Carsten Berthelsen samt BrewPub Københavns direktør og medstifter Jens Mortensen blev interviewet. Carsten Berthelsen kaldte de 756 nye øl en fuldstændig fantastisk rekord.
Her er interviewet med Carsten Berthelsen på TV2 Nyhederne. Carsten Berthelsen (CB) blev interviewet af Kristian Ring-Hansen Holt.
KH: Hvorfor vil danskerne pludselig have dyrere øl når det er krisetid?
CB: Vi gider åbenbart ikke bruge tid og liv på at drikke dårligt øl og ligegyldige oplevelser, vi vil gerne opleve noget her i livet. Det synes jeg er en vidunderlig og glædelig ting.
KH: Men hvordan kan du være sikker på, at blot fordi der er flere ølmærker, så er øllet også bedre?
CB: Det kan jeg selvfølgelig ikke nødvendigvis være sikker på, men der må være et økonomisk grundlag, når man kan udsende 756 øl sidste år. Det er jo en fuldstændig fantastisk rekord.
KH: Hvor lang tid kan det blive ved som en erhvervssucces det her. Det store bryggerier har jo set skriften i ølskummet, om jeg så må sige og begyndt producere også det du selv kalder for længere produceret øl – altså kvalitetsøl. Hvor lang tid kan man blive ved med det og overleve som små bryggerier?
CB: Ja, men jeg tror jo på, at når man en gang har smagt kvalitetsøl, så falder man ikke til patten, om jeg så må sige. Man går ikke tilbage, til det var ligegyldigt og kedeligt. Jeg tror på så holder man fast. Det kan også være man blander sine øloplevelser. At når man så er ude og slå plænen, så man en almindelig maskinøl og så tager man så en god øl i en god blød stol.
TV2 News havde også Mikkel Borg Bjergsø, Mikkeller i studiet. Naturligvis fordi Mikkeller også i 2012 kom med flest nye øl. Det interview endte med at blive meget underholdende, da en øl uhæmmet skummede over, da Jens Gaardbo åbnede den – en rigtig “gusher”.
Hvis man ikke så interviewet, bliver der nok lejlighed til at se et uddrag senere. Det må nærmest være stensikkert, at det kommer i Natholdet. Beerticker/Beerticker PRO vender tilbage med mere angående det interview.
De omtalte indslag fra TV2 Nyhederne og TV News er ikke tilgængelige på nettet.
Jens Gaardbo’s udtale af Beerticker har jeg i øvrigt ikke hørt før.
Berlingske Nyhedsbureau har talt med Bryggeriforeningens direktør Niels Hald i anledning af rekorden på 756 øl:
– Tallene viser en meget positiv situation, hvor der kommer flere bryggerier og flere øl, så erhvervet er i dén grad i udvikling. Branchen har forretningsmæssigt konsolideret sig, og det ser også rigtig fornuftigt ud for mikrobryggerierne. Mange af bryggerierne er blevet bedre til at drive forretning og er blevet mere professionelle. De ved, hvad de skal satse på, og hvor de skal satse, og de er blevet skarpe på, hvad de vil tilbyde forbrugerne. Og så er de også mere professionelle med hensyn til salg og marketing.
Endelig optrådte Beerticker kort på GO’ Morgen P3 i dag, da jeg som eksperten i skarpskydderquizen gav svaret på, hvor mange øl der kom i 2012. Gættet fra studieværterne var på henholdsvis 99 og 132 øl.
Medieomtale:
- 2012 blev rekordår for nye øl på det danske marked (Ritzau via Information)
- Skål: Vi får flere og flere øl at vælge mellem (Ritzau via Information) – Alternative links: EPN.dk, Politiken.dk
- Rekordmange nye øl til danskerne (Berlingske) – alternativ link
- Se 11 minutter inde: Rekord-år for nye øl (video – TV2 ØST)
- Skål! 2012 was record year for beer (The Copenhagen Post)
- 756 danske øl at vælge imellem (OrganicToday)
- Danskarna slår nya rekord – 756 nya öl under 2012 (Portersteken)
- Dansk ölproduktion slår rekord (Öl med mera)
- Rekord: 756 nye danske øl i 2012 (Beerticker)
- Nye danske øl 2012: Værsgo Danske Ølentusiaster (Beerticker)