Ikast Mikrobryg debuterer 5. november

Mads Deichmann Jensen står bag det nye mikrobryggeri Ikast Mikrobryg, der får premiere 5. november.

Endnu et mikrobryggeri er tæt på at frigive de første øl. Ikast Mikrobryg debuterer lørdag den 5. november ved Vin og Gavehuset Vinoble i Ikast kl. 10 til 13.

Bag Ikast Mikrobryg står Mads Deichmann Jensen, der dermed tager springet fra håndbrygger til professionel. Det hele startede med et ølbrygningskursus for syv år siden.

Ikast Mikrobryg er fritidspunkt – Mads Jensen er skolelærer på Bording Skole, og det fortsætter han med at være på fuld tid. Ifølge de lokale medier er han er i øvrigt kendt for at have været elitetræner i håndbold i 10 år.

Brygningen foregår i den private bolig på Egon Fischers Vej 21 i Ikast – i ombygget garage på 35 til 40 kvadratmeter.

AOH.dk skriver:

– Mit bryggeri er tæt ved at være Danmarks mindste, fortæller Mads Jensen, som i øjeblikket brygger øl på en ombygget gruekeddel.

Der er tale om et 100 liter anlæg, men om kort tid udvides kapaciteten med et 300 liters anlæg, hvilket giver mellem 400 og 500 flasker specialøl.

Ikast Mikrobryg har tre faste øl i sortimentet: Hosekræmmer, Spinderokken og Uldjyden. Foruden der vil være sæsonøl – lige nu brygges Julebryg Special Time. Øllet kommer både på flaske og fustage.

Mads Jensen tilbyder også kurser i ølbrygning.

Læs og se mere:

Trackbacks