Opdateret
Hornbeer fortsætter prishøsten med sølv medalje til The Fundamental Blackhorn ved World Beer Cup 2012.
Vinderne af World Beer Cup 2012 blev offentliggjort her til morgen dansk tid i San Diego, Californien.
The Fundamental Blackhorn fra Hornbeer fik sølv i kategorien American-Style Imperial Stout.
Hornbeer høster priser for tiden. The Fundamental Blackhorn er allerede blevet kåret af Danske Ølentusiaster som Årets Danske Ølnyhed 2011 i kategorien 6% og over. Den vandt ligeledes guld ved Stockholm Beer And Whisky Festival i 2011.
Hornbeer vandt endda dobbeltsejr ved Årets Danske Ølnyhed 2011, da Dryhop vandt i kategorien under 6%. Dryhop fik ligeledes topprisen platinum i Pierre Celis MBeer Europe Contest ved Mondial de la Biere i Frankrig sidste år, foruden den fik sølv ved Stockholm Beer And Whisky Festival 2011.
Det Carlsberg ejede Baltika bryggeri i Skt. Petersborg, Rusland vandt en sølv ved World Beer Cup 2012. I kategorien South German-Style Hefeweizen/ Hefeweissbier for N°8 Wheat.
Det så ellers meget længe ud til, at der ikke var nogen medaljer direkte til Danmark i World Beer Cup 2012. Hornbeer’s sølv medalje blev nemlig annonceret i den allersidste ølstils kategori – der var 95 kategorier.
29 danske øl var med i konkurrencen – fra Fanø Bryghus, Hornbeer, Nørrebro Bryghus og Ørbæk Bryggeri. Anders Kissmeyer, Kissmeyer Beer and Brewing og Jacob Storm, Amager Bryghus var blandt de 211 øldommere.
World Beer Cup afholdes hvert andet år i USA. Nørrebro Bryghus vandt to guld og en sølv i 2010 – og to bronze i 2008.
Hele 3921 øl fra 799 bryggerier i 54 lande var med i konkurrencen. 32,4% af de 3921 øl var ikke fra USA – 25,3% af de øl som fik medaljer var ikke fra USA.
- Hornbeer – World Beercup 2012 San Diego (video – The Brewing Network via Hornbeer )
Udsnit fra prisoverrrækkelsen – inklusiv hvor sølv til Hornbeer bliver annonceret (6 minutter inde). Hornbeer var ikke selv til stede.
Den komplette liste over vindere:
- World Beer Cup 2012 Winners List (pdf – Brewers Association)
- 2012 World Beer Cup® Winners Announced (Brewers Association)
- World Beer Cup 2012 Fact Sheet (pdf – World Beer Cup)
- World Beer Cup 2012 Intro (video – Brewers Association via Vimeo)
- Hornbeer vinder sølv i World Beer Cup 2012 (Smag på Nordsjælland)
- April: World Beer Cup: Fanø, Hornbeer, Nørrebro og Ørbæk med i konkurrencen (Beerticker)
- 2010: Nørrebro Bryghus’ World Beer Cup sejr (Beerticker.dk)
- 2010: Nørrebro Bryghus stor vinder ved World Beer Cup (Beerticker.dk)
[…] Fundamental Blackhorn har senest fået sølv ved World Beer Cup og blev Årets Danske Ølnyhed 2011 i kategorien 6% og over. Foruden den fik guld ved Stockholm […]