Medieomtale og reaktioner på medaljerne til Krenkerup Bryggeri, Hornbeer og Ørbæk Bryggeri ved European Beer Star.
- Krenkerup er europamester i røg-øl (video – TV2 ØST)
Reaktioner efter den danske medaljehøst ved European Beer Star, hvor det samlede resultat blev:
- Guld: Krenkerup Bryggeri Rauch Bier i Smoked Beer/Rauchbier kategorien
- Sølv: Hornbeer Framboise i Belgian-Style Fruit Lambic kategorien
- Bronze: Hornbeer Sourhorn i Belgian-Style Gueuze Lambic kategorien
- Bronze: Ørbæk Bryggeri Fynsk Forår i Herb and Spice Beer kategorien
Med sidstnævnte Fynsk Forår har Ørbæk Bryggeri allerede vundet en guld medalje ved European Beer Star 2008. Her fik Ørbæk også en guld for Dark Horse.
Endvidere fik det Carlsberg ejede Baltika bryggeri i Skt. Petersborg, Rusland i år en bronze for Old Bobby Ale i English-Style Bitter kategorien. Samarbejdsbryg lavet med den britiske brygger Dave Clark.
Komplette liste med alle 49 kategorier:
- European Beer Star 2011 Winner (pdf – European Beer Star)
Krenkerup Bryggeri er en del af Krenkerup Gods på Lolland, der drives af Patrick Reventlow-Grinling – søn af ejer Rupert Gorm Reventlow-Grinling.
Patrick Reventlow-Grinling siger om guld medaljen til Rauch Bier, der kom på markedet i januar:
– Vi er naturligvis virkelig stolte og beærede over den internationale pris og anerkendelse. Vurderingen fra ekspertjuryen bekræfter vores kompromisløse tilgang til kun at anvende rene råvarer og insistere på at levere særlig høj kvalitet. Det her er en sejr for alle danske ølelskere.
Krenkerup Bryggeri’s tyske brygmester Constantin Förtner tilføjer:
– I min tyske hjemby Bamberg er røgøl en velkendt øltype, som er blevet brygget gennem mange generationer til stor glæde for hele området. Traditionerne og smagsoplevelserne har stor betydning for mig, og jeg sætter en ære i at brygge en særlig røgøl til hele Danmark.
Constantin Förtner har været brygmester ved Krenkerup Bryggeri siden marts 2010. Han afløste tyske Reinhard Häpp, der ligeledes kommer fra Bamberg.
De tyske brygmestre passer også godt med, at Krenkerup Bryggeri brygger efter det Bayerske Reinheitsgebot. Rene råvarer og ingen E-numre, tilsætningsstoffer, konserveringsmidler eller enzymer. Der brygges kun på vand, malt, humle og gær.
Der brygges med malt fra byg dyrket på Krenkerup Gods. Desuden er der planer om 10-15 hektar med humle. Ambitionen er at brygge øl på 100% egen malt og humle.
Om bronze medaljen til Fynsk Forår siger Niels Rømer, Ørbæk Bryggeri’s administrerende direktør:
– Vi er meget glade for prisen. Ekspertjuryens udtalelse bekræfter vores politik om at insistere på kvalitet og førsteklasses råvarer.
Læs mere:
- Torsdag: Medaljer til Krenkerup, Hornbeer og Ørbæk ved European Beer Star 2011 (Beerticker.dk)
- Medaljer til danske ølbryggere (fpn.dk)
- Dansk øl vinder guld ved Europas største prisuddeling for øl (Food Supply)
- Øl med hyldeblomst – og nu også bronze (fyens.dk)
- Dansk øko-øl vinder medalje ved European Beer Star (Økologisk Landsforening)
- Guld til Krenkerup Rauch Bier (ale.dk)
- Øl fra Lolland gav dansk EM-guld (DR P4 Sjælland)
- Europamester i øl (TV2 ØST)
- Krenkerup Bryggeri vinder guld (folketidende.dk)
- Krenkerup Rauch Bier: Europas bedste øl (Euroman.dk)
- Røg-øl fra Lolland kåret til Europas bedste (Voresmad.dk)
[…] Den danske medaljehøst ved European Beer Star 2011 (Beerticker.dk) […]