Beerticker.dk: Torsdag 4. august

Øl – Det Lille Bryggeri melder i nyhedsbrev, at følgende øl er på vej: Ale med appelsin og hyldeblomst, Blond Ale med hasselnødsirup og amerikanske humler, Bryg 200 – imperial stout (14-15 % alkohol) med rosinsirup og lagret på egetræ med cognac. Samt Abbey Ale, Barley Wine og Imperial Stout, der hver har ligget på whiskyfad. Tour de Bière Beerpo blev brygget i anledning af Tour de Bière kom forbi.

#IPADay er som omtalt for første gang i dag. Besynderligt nok placeret dagen før International Beer Day. Zythophile er sitet at læse for historien om IPA. Four IPA myths that need to be stamped out for #IPAday (Zythophile)

International Beer Day i morgen 5. august er nu blevet til en reel event i Norge via Norske ølbloggere. International Beer Day fredag 5. august! (Humle og Malt)

Okkara importeres nu fra Færøerne til Danmark af Klosterbryggeriet. De første to øl – Gull og Rinkusteinur er nu sendt til Danmark. På færørsk: Okkara byrjað at flyta út (Okkara via Facebook)

Thisted Bryghus Porse Guld/1 Porse har Nordjyske Stiftstidende lavet en grundig test af. Porse i næse og mund (Nordjyske.dk)

Ribe Bryghus har følgende opdatering: “Året 2011, har indtil videre været et helt ubeskriveligt godt år for afsætningen af vores øl. Lige siden nytår har salget igen ligget på et meget højere niveau, end vi tidligere har oplevet.”

Øl – Ribe Bryghus Jule Ale bliver ny opskrift i år: “… skal vi meget snart til at eksperimentere med årets Jule Ale, som denne gang vil blive en helt anderledes øl end de tidligere år.”

Coisbo Beer er som omtalt overgået til at være kontraktbryggeri, der får brygget ved Indslev Bryggeri. Men desuden er manden bag – Anders Coisbo – også blevet ansat som deltidsbrygger ved Indslev. Hans job ved politiet er nu på nedsat tid, oplyser han til Beerticker.dk. Anders Coisbo blev tidligere i år diplombrygger, hvor han fik diplombryggerprisen for flot eksamen samt sit elevprojekt.

Ølsmeden v/Kristian Olsvig er ifølge cvr-registret opløst/lukket 16. maj. Kristian Olsvig stod også bag Heimdal-Bryg, der lukkede tilbage i 2007. Ølsmeden var kontraktbryggeri ligesom Heimdal-Bryg ApS, der gik konkurs.

Skagen Bryghus: MAD&venner har talt med direktør og brygmester René Diget Søgaard Sørensen. Brygmesteren højt mod nord (pdf – MAD&venner via www.skagen.dk)

Øl: Evil Twin Brewing Södermalm Hipster Ale (5,5%), der er brygget på Fanø Bryghus, er eksklusivt til importøren Brill & Co i Sverige. Denne American Pale Ale bliver tilgængelig i Södermalm, Stockholm. Der er også en Williamsburg Hipster Ale på vej. Williamsburg ligger i Brooklyn, New York, hvor Evil Twin’s amerikanske importør Twelve Percent holder til.

Øl: Evil Twin Brewing Molotov Cocktail kommer på ved Mikkeller Bar, København i morgen fredag.

Evil Twin Brewing: Jeppe Jarnit-Bjergsø starter på mandag en større turne i USA, hvor man kan møde ham ved 13 stop i bl.a. Californien, Chicago og New York. Programmet kan ses her.

Øl: Cantillon Zwanze 2011 får samtidig premiere 21 steder i verden lørdag den 17. september. I Danmark i Ølbutikken, København kl. 21. Der er kun de fade af denne frugt lambic, som kommer på verden over denne dag. Ellers er der 600 flasker som kun er tilgængelig på bryggeriet. Zwanze Day 2011 (Cantillon)

CarlsbergCopenhagen Cooking:

Øl – Mikkeller Open Windows Open Hills: IPA brygget i anledning af den danske electropopgruppe Tiger Baby’s nye album “Open Windows Open Hills”. Får premiere 25. august kl. 20 på Mikkeller Bar. Mikkeller øl matcher nyt Tiger Baby album (Mikkeller)

Mikkeller og To Øl: De her videoer er ikke nye. Det nye er, at et mainstream medie som metroXpress viderebringer dem. Viser at opfindsom viral markedsføring virker.

Bjergtrolden i Roskilde har tre arrangementer dette efterår, hvor de får besøg af bryggerier:

Mad og øl: Umami: It’s Not About the Marriage—It’s About the Child (CraftBeer)

Norge: Nøgne Ø regner med en salgs- og produktionsvækst på 40% i år. Kjempetall for mikrobryggeri (agderposten.no)

Tyskland: Ølreklamer lover for meget (Ritzau via fyens.dk)

Ølanmeldelser: