Følgende 10 øl gik videre til anden runde af afstemningen, som foregår i hele februar måned:
- Beer Here Jule IPA
- Djævlebryg Gudeløs
- Djævlebryg Pride of Nekron
- Hancock Saaz Brew
- Hornbeer Caribbean Rumstout
- Mikkeller 黑
- Mikkeller Santas Little Helper 2008
- Raasted Double Imperial Stout
- Vestfyen Willemoes Jul 2008
- Ølfabrikken Pale Ale (dåse)
Mikkeller og Djævlebryg er altså foreløbig de største vindere i afstemningen med hver 2 øl i finalen. Christian Skovdal Andersen fra det gamle Ølfabrikken styrer direkte ind i top 10, med sin debutøl under Beer Here navnet – Jule IPA.
Statsministerens bror Jørgen Fogh Rasmussen er den eneste debuterende professionelle brygger i 2008, som er i finalen – med Caribbean Rumstout. Overbevisende start fra Hornbeer.
Vestfyen har for tredje år i træk årets udgave af Willemoes Jul med i finalen. I 2006 vandt de endda med den. Siden finalerunden blev indført i 2004 har Vestfyen været med i den hvert år.
Årets Bryggeri 2007, Ølfabrikken fik deres Pale Ale (dåse) med blandt de 10. For første gang med i hele den 2 måneder lange afstemning, som et brand 100% ejet af GourmetBryggeriet.
Raasted fik Double Imperial Stout med på trods af den er brygget i begrænset mængde. Endelig fik Hancock deres første nye øl i lang tid med – nemlig Saaz Brew.
Det er blevet afgjort i første runde, hvem der blev Årets Bryggeri 2008. Ud fra det samlede antal stemmer hvert bryggeris øl fik. Men det bliver først offentliggjort på Danske Ølentusiasters generalforsamling 28. marts, sammen med Årets Ølnyhed 2008.
Vigtigt: Da det er mig, som har leveret listen over nye danske øl i 2008, er følgende vigtigt at understrege. Jeg har kun leveret listen til afstemningen – fordi jeg så og sige er manden, der kunne lave en tilstræbt komplet liste. Alt det efterfølgende praktiske angående afstemningen og priserne, har jeg intet at gøre med. Således kan jeg heller ikke løbende følge med i, hvordan afstemningen går.
Læs mere:
647 øl fra 116 bryggerier kandiderer til titlen som Årets danske Ølnyhed 2008 (pdf – Danske Ølentusiaster)
Oversigt over tidligere prisvindere (ale.dk)
647 nye danske øl i 2008 – rekorden der ikke bliver slået?(Beerticker.dk)
[…] ellers aktuel i forbindelse med Årets Danske Ølnyhed 2008, hvor premiere øllen Jule IPA er med blandt de 10, der gik videre til anden afstemningsrunde. Og jo, Christian har forsyninger tilbage af den. Noget […]