To Øl havde den officielle premiere på Mikkeller Bar sidste fredag.
På billedet ses Tore Gynther (tv) og Tobias Emil Jensen (th) ved To Øl’s premiere, hvor Overall IIPA blev frigivet – et samarbejdsbryg med Mikkeller. Der var dog smugpremiere dagen før på Fairbar i Århus. De to var i overalls selvfølgelig.
Om ca. 1½ måned kommer den næste øl – en IPA, og den tredje øl bliver en Imperial Porter. Desuden kommer nogle små bryg nok også på eksklusivt ved Mikkeller Bar.
Både Tore og og Tobias arbejder ved Mikkeller Bar udover de studerer. Tobias Emil Jensen læser til fødevareingeniør ved LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. I den forbindelse skal han efter nytår i halvt års praktik ved BrewDog i Skotland. Tore Gynther læser datologi ved RUC.
Fra arkivet:
- To Øl får premiere 15. oktober (Beerticker.dk)
- To Øl debuterer med Mikkeller samarbejdsbryg (Beerticker.dk)
[…] To Øl premieren (Beerticker.dk) […]