Opdateret med medieomtale
Sorø Bryghus starter ud med øl brygget i Tjekkiet, men der er planer om bryghus næste år i Sorø.
Ronny Larsen starter nu Sorø Bryghus op med kontraktbrygget øl. Ambitionen er, at der kan startes et egentlig bryghus op i Sorø næste år. Men i første omgang er der brygget fire øl på et tjekkisk bryggeri – i samarbejde med et dansk bryggeri: Klosterhaven India Pale Ale, Klosterporten Mild Stout, Parnas Pilsner og Ægir Schwarzbier. Navnene stammer fra lokalområdet.
Ronny Larsen bor i Sorø og er kendt for den netbaserede ølbutik Humletorvet, der før også havde en fysisk butik i Slagelse. Arbejder ellers som salgskonsulent uden for ølbranchen.
Humletorvet forhandler øl fra Beer Factory, der for kort tid siden har lanceret Vadehavsbryggeriet. Tilsvarende har Vadehavsbryggeriet i første omgang også lanceret fire øl. Kontraktbrygget i Tjekkiet ved Pivovar Nová Paka.
Angående opstarten uden eget brygudstyr siger Ronny Larsen til dinby.dk/Sorø Avis:
– Vi har desværre set mange ellers lovende mikrobryggerier knække halsen på store opstartsomkostninger til udstyr og lønninger. Det har jeg tænkt mig at tage ved lære af. Derfor vil jeg hellere benytte ledig kapacitet på et allerede etableret bryggeri til at komme i gang, og forhåbentlig tjene penge nok til at komme i gang med næste step – lokal produktion på eget udstyr og i egne lokaler, og ultimativt meget gerne med ingredienser fra lokale marker og lokale fødevareproducenter.
Sorø Bryghus øremærker 1 kr. for hver liter solgt øl til lokale sociale- og kulturelle projekter.
Ifølge Sorø Avis vil John Stenbæk Christoffersen gå ind i samarbejde om projektet. Han driver et reklamebureau og har været involveret i Albani og Carlsberg kampagner som tekstforfatter.
Læs mere:
- Sorø har fået et nyt bryggeri (dinby.dk/ Sorø Avis) – alternativ link
- Sorø får sine egne øl (SN.dk)
- Sorø har fået sit eget bryggeri (Sorø Posten)
- Ølsmagning hos Din Tøjmand (dinby.dk/ Sorø Avis)
- Ølsmagning i midtbyen (Dit Sorø)
Fra arkivet:
- Vadehavsbryggeriet på gaden med de første øl (Beerticker.dk)
[…] Sorø Bryghus: Først kontraktbrygget øl, bryghus planlagt […]