Det forventede underskud for Skagen Bryghus er nu offentliggjort.
Skagen Bryghus havde et underskud på 958.464 kr. i 2008. I 2007 var underskuddet på 472.703 kr. 2008 var præget af skærpet konkurrence på danske ølmarked. Årets resultat skyldes primært nedgang i flaskesalget til detailhandlen og generelt øgede omkostninger til såvel råvarer, personale og daglig drift.
Skagen Bryghus forventer et positivt resultat for 2009 efter at have nedbragt de faste driftsomkostninger til et minimum. Dette inkluderer som tidligere omtalt, at direktør Carsten Østergaard fratræder med udgangen af september i år. Herefter vil brygmester René Diget Sørensen også være direktør for bryghuset.
Der er i 2009 budgetteret med at brygge lidt mindre øl end i 2008. Skagen Bryghus afholder generalforsamling lørdag den 25. april.
Læs mere – inklusiv det detaljerede regnskab:
Skagen Bryghus A/S Årsrapport 1/1 – 31/12 2008 (pdf)
Fra arkivet:
Skagen Bryghus mærker krisen (Beerticker.dk)
Øl-krise i Nordjylland (Beerticker.dk)
[…] Bryghus: Nordjyske Stiftstidende skriver om det tidligere omtalte underskud på næsten en million kroner i 2008. Skagen Bryghus afholder generalforsamling i […]