Med et underskud på lidt over 70.000 kr. i 2010 var Skagen Bryghus tæt på at gå i nul.
Skagen Bryghus fik i 2010 et driftsresultat på 414.830 kr. Resultat før skat på 57.064 kr, der så efter skat blev til et lille underskud på 70.192 kr. Der blev budgetteret med et nulresultat i 2010. I 2011 forventes et overskud.
Resultat efter skat:
- 2010: -70.192 kr.
- 2009: -404.393 kr.
- 2008: -958.464 kr.
- 2007: -472.703 kr.
Egenkapitalen er på 7.660.341 kr.
Fra årsrapporten:
Ledelsen i Skagen Bryghus har i 2010 haft særligt fokus på at fortsætte arbejdet fra 2009 med at sprede afsætningen ud på flere kundegrupper, samt holde de faste driftsomkostninger på det lavest mulige niveau. Herudover har vi også arbejdet målrettet på at øge det interne salg i Bryghuset, bl.a. gennem flere musikarrangementer og en styrkelse af vores køkken.
Dette fokus har medført, at den samlede omsætning fra 2009 til 2010 er steget med godt 17,4%, mens driftsomkostningerne kun er steget med 14,2%. Salget af flaskeøl til detailhandlen er faldet lidt, til gengæld er salget af fustager, stakitøl og fadøl i bryghuset alle steget. Det er ledelsens vurdering, at denne spredning af afsætningen ud på flere kundegrupper har styrket Bryghusets generelle afsætningssituation.
Skagen Bryghus er for tiden i gang med en kapitaludvidelse, der ved fuldtegning kan give over 4 mio. kr. Den løber frem til 1. juli, men kan forlænges.
Skagen Bryghus afholder generalforsamling 16. april.
Læs mere:
- Skagen Bryghus A/S Årsrapport 2010 (pdf – Skagen Bryghus)
Fra arkivet:
- 2010: Skagen Bryghus har haft en god sommer (Beerticker.dk)
- 2010: Skagen Bryghus udbyder nye aktier (Beerticker.dk)
- 2010: Øl-nyt: Vejle Bryghus, Tour de Biére, Turismens Dag, Skagen Bryghus, Holbæk Bryghus osv. (Beerticker.dk)
- 2010: Skagen Bryghus underskud på 400.000 kr. (Beerticker.dk)
- 2009: Skagen Bryghus underskud på næsten en million (Beerticker.dk)
[…] Det fremgik af Skagen Bryghus generalforsamling, at der i 2011 budgetteres med et overskud før skat på 200.000 kr. og en omsætningsforøgelse på 8%. Bryghuset var meget tæt på at gå i nul i 2010, som omtalt tidligere på Beerticker.dk. […]