Opdateret
Med et overskud på 3,6 mio. kr. er der for andet år i træk markant fremgang ved Hancock.
Hancock Bryggerierne A/S fik i det seneste regnskabsår et overskud efter skat på 3.645.000 kr. Egenkapitalen var 30. september på 14.721.000 kr. – året før var den på 13.776.000 kr. Overskuddet er det største nogensinde.
Afkastningsgraden var på 20,4 procent. Soliditetsgraden på 61,9 procent og egenkapitalens forretning før skat på 34,1 procent.
Hancock Bryggerierne A/S har skævt regnskabsår, der afsluttes 30. september. Årets resultat efter skat har de seneste år været:
- 2010/11: 3.645.000 kr.
- 2009/10: 2.716.000 kr.
- 2008/09: 1.094.000 kr.
- 2007/08: 1.073.000 kr.
- 2006/07: 966.000 kr.
- 2005/06: 320.000 kr.
Skive Folkeblad har talt med regnskabschef Jørn Jensen:
– Vi kan ikke skjule det længere: det var et supergodt år.
Selv om salget de seneste år er gået lidt tilbage på Hancocks største marked, hjemmemarkedet i Skive og omegn, så har bryggeriet samtidig oplevet stigende efterspørgsel fra resten af landet. Og især på den anden side af Storebælt bliver Hancocks bryg betragtet som specialøl, der er værd at gå efter.
Hancock ledes af Fritz Strange Nielsen, der også sidder i bestyrelsen. Bestyrelsen består ellers af sønnen og direktør Peter Strange Nielsen, der viderefører familiefirmaet. Samt Kurt Strange Nielsen og Tove Nielsen.
Hancock Bryggerierne A/S ejes 100 procent af Fritz Strange Nielsens selskab F.S.N. ApS
Bryggeriet har 35 medarbejdere.
Læs mere:
- Hancock: Bedste regnskab nogensinde (Skive Folkeblad)
Fra arkivet:
- 2011: Hancock leverer igen stabilt resultat (Beerticker.dk)
- 2010: Hancock mærker ikke krise (Beerticker.dk)
- 2009: Hancock Bryggerierne galer lystigt videre (evb.dk)
[…] ølmarkedet for tiden ser bedrøveligt ud. Lige efter at Hancock Bryggerierne A/S har præsenteret et rekordoverskud på 3,6 mio kr. – Det er ikke nogen hemmelighed, at markedet ser svært ud i øjeblikket. Og det bliver næppe […]