Færøerne har nu igen to bryggerier. De første 3 øl fra Okkara er kommet på markedet.
Det nye færøske bryggeri Okkara sendte de første øl på markedet på Færøerne i den forløbne uge. Gull, Klassik og Pilsnari kan købes som dåseøl, men kommer også senere som flaskeøl.
Den folkelige åbning af Okkara er senere på måneden, fortæller Peter Klemensen til Thisted Dagblad i dag:
– Om 14 dage holder bryggeriet den folkelige åbning, og den har jeg da tænkt mig at deltage i.
– Øllet bliver sendt i handlen nu, så det er klar til sommermånederne, hvor der altid kommer mange turister til øerne, fortæller Peter Klemensen. Bryggeriet Okkaras øl skal i første omgang kun forhandles på Færøerne.
Okkara er stiftet af Høgni Jensen. Peter Klemensen er supervisor – han trak sig fra Thisted Bryghus sidste år. Bjarne Olsen, der også tidligere var ved Thisted Bryghus, står for den daglige drift.
Færøerne har således nu igen to bryggerier – Okkara og Föroya Bjór. Restorffs Bryggjarí lukkede i 2007.
Læs mere:
- Kun tilgængelig for abonnenter: Færøsk øl færdigt og klar til at købe (Thisted Dagblad/Nordjyske.dk)
På færørsk:
- Okkara í Rúsuni leygardagin (portal.fo)
- Okkara øl á trappuni (portal.fo)
- Blindsmakking: Okkara vs. Føroya Bjór (grams.fo)
Fra arkivet:
- Okkara snart klar med dåseøl (Beerticker.dk)
- Okkara’s første øl kommer på markedet juni eller juli (Beerticker.dk)
- Okkara – Færøernes nye bryggeri er snart klart (Beerticker.dk)
- Peter Klemensen skal være med til at starte nyt færøsk bryggeri (Beerticker.dk)
[…] Okkara øl frigivet på Færøerne (Beerticker.dk) […]