Jyllands-Postens ølblogger Christian Andersen skriver i dag, om at være ølkender i sociale sammenhænge:
Hurtigt kommer man som kender ud i en dum forsvarsposition. Man forklarer og forsvarer rettten, lysten og den genetiske disponering for kvalitetsøl, og i samme ombæring er det vigtigt at være opmærksom på ikke at fornærme vært og gæster med sine hovskisnovski-meninger om det aktuelle indhold i plastickruset.
Modsat fx det politiske klima i den aserbajdanske enklave Nagorno-Karabakh, er øl et jordnært og lystfyldt emne, som alle som regel har en mening om. Det gælder også ham, der netop har været en tur til Otto Duborg med sækkevognen og med fare for at få en diskusprolaps har handlet stort ind med billigøl.
Det er med andre ord let at komme i tale med andre – og alligevel let at føle sig udenfor, for det er sjældent, at meningerne om øl tangerer hinanden.
Læs mere:
- Kenderens klynk (Durst, jp.dk)