Ølbutikken som Jeppe Jarnit Bjergsø og Michael Peyk står bag får Den Regionale Ølpris fra Danske Ølentusiaster Region København i år.
Fra Ølbutikkens nyhedsbrev:
Den Regionale Ølpris!
Det er med stolthed i stemmen at vi kan fortælle at vi er blevet valgt til at modtage “Den regionale Ølpris 2010” for region København!!
Danske Ølentusiasters regionale ølpris uddeles til en person eller virksomhed i regionen, der har gjort en ekstraordinær indsats for at vise mangfoldigheden i øllets verden. Kriterierne for at modtage prisen bygger på de værdier som Danske Ølentusiaster kæmper og arbejde for.
Derfor vil der ved tildelingen blive lagt stor vægt på, at prismodtageren:
- er gået forrest i lokalområdet for at vise nye sider af øllets verden
- har gjort en særlig indsats for at udbrede kendskabet til det gode øl
- har udvidet og flyttet den gængse opfattelse af, hvad øl er og kan anvendes
For at fejre at vi modtager prisen efter 5½ års hårdt arbejde for at lære danskerne at drikke bedre øl, vil vi åbne et fad (Cantillon) geuze, da det i sin tid var en af grundene til at vi åbnede butikken, nemlig at udbrede kendskabet til den ædle øltype lambik! Fadet vil blive skænket ud gratis så kom ned og fejr dagen med os!
[…] Nyt på Beerticker.dk: Ølbutikken får Den Regionale Ølpris […]