Mikkeller Pale Ale (5,9%) er nu på ved Ørsted Ølbar i København. Det er en prototype – den endelige version af denne Pale Ale kommer til efteråret. I Danmark er der kun 4 fustager ved Ørsted Ølbar, foruden prototypebrygget også er sendt til Sverige og Finland.
GourmetBryggeriet Irmas Pilsner (4,9%) er dukket op i ja – Irma. På dåse. GourmetBryggeriet Weiss Bier (4,8%) på dåse er også spottet. Hvilken relation den har til GourmetBryggeriet Witbier (4,8%) er uafklaret på nuværende tidspunkt. Men der skulle stå “belgisk hvedeøl med koriander” på Weiss Bier!
Restaurant Bryggen i Thisted har netop brygget en Lyngøl (ca. 5,6%), som skulle være klar ca. 1 september. Humlen er suppleret med lyngblomster. Får en mørk nuance ved tilsætning af en smule carafa-malt. Bryggeren Christian Skammelsen blev hyret til restaurant Bryggen i Thisted i maj 2006 – uden erfaring med ølbrygning – men blev i løbet af det næste års tid oplært af Antoni Madsen, brygmester på Nibe Bryghus. Nyt ølbryg krydret med lyngblomster (Thisted Dagblad/ Nordjyske). Der er et tilhørende tv-indslag fra 24Nordjyske. Kan ikke linkes direkte til og forsvinder om få dage. Find indslaget Ægte natur-øl fra Thisted i højre side her. Opdatering – endelige beskrivelse: “Bryggens Lyngblomst er brygget med karamel- og hvedemalt, samt carafamalt, der gør at øllet får en flot mørkgylden farve. Øllen har en alkoholprocent på 6,0 %. Den er tilsat lyngblomster, hvilket giver en dejlig blomsteragtig smag.”
Unibroue fra Canada har besluttet, at de ikke længere vil eksportere til udlandet. Importeres i Danmark af Ølkonsortiet i Aalborg. Der modtages ikke ordrer fra importører efter 30. september, og efter nytår sendes der ikke længere ordrer. Så det er nu, hvis man er interesseret i øl fra Unibroue.
Søgaards Bryghus Søgator får premiere på Øllets Dag 5. september i Aalborg. En dobbelt fadlagret dobbelbock brygget i samarbejde med Danske Ølentusiaster i Aalborg. Også premiere på brygger Kasper Malmbergs version af Øludfordring #1 Karusto An Saison, som han også var med til at brygge på Nørrebro Bryghus i marts (pdf). Arrangementer (ale.dk – Danske Ølentusiaster Lokalafdeling Aalborg)
Nibe Bryghus: Omtale af to kendte øl – var med ved Ølfestivallen i Valby i maj. Søbrise og Ujamaa Brown Ale. Den sidste er brygget i samarbejde med Ebeltoft Gårdbryggeri. Nibe Bryghus fejrer sommeren med nye øl (Nibe Avis)
[…] endelige version af Mikkeller’s nye pale ale kommer […]