To nye øl får premiere i dag ved Nørrebro Bryghus. Gratis smagsprøver fra kl. 16 og nogle timer frem. Gårdhaven åbnes i dag.
Nørrebro Bryghus Brown Sugar (6,8%): Brown Porter.
En brown porter på 6,8% med rundhåndede mængder muscovado-sukker. En relativt lys porter i den engelske tradition brygget på lyse chocolademalte. Den dufter vidunderligt af kaffe og mørk sukker og smagen følger trop, ristet med toner af kaffe og karamel. Bitterheden er afdæmpet og hyggeligheden helt i top!
Nørrebro Bryghus Flora (6,%%): Blonde.
En blomstret sommerøl på 6,5%. En smukt, strågul og ufiltreret øl med et mælket skær. Duften giver mindelser om sommer i blomsterhaven, med florale accenter fra de tilsatte morgenfruer og appensinblomster og et anstrøg af krydderi fra hvedeølsgæren. Flora er en inciterende dame, velduftende og frisk og svær ikke at elske.
Brygget af Kasper Warrer Krogager under praktikophold.
På fad ved bryggerirestauranten i Ryesgade, København.