Opdateret med oplysninger om hvilke øl fra Port Brewing og The Lost Abbey, der er på vej til Danmark.
Flere Southern Tier øl er nu kommet til Danmark. Endnu flere amerikanske øl og bryggerier er på vej.
Southern Tier Brewing Co. – følgende øl fra dette bryggeri i staten New York er nu i Danmark:
- 422 Pale Wheat Ale (5%)
- Hop Sun (4,5%) – Summer wheat beer.
- Iniquity (9%) – Imperial black ale.
- Jahva (12%) – Imperial coffee stout. Nr. 219 på RateBeers top liste.
- Mokah (11%) – Imperial stout. Blend af Jahva og Choklat, som tidligere i år var i Danmark. Nr. 249 ved RateBeer.
- Oak Aged Unearthly (11%) – Fadlagret double IPA. Nr 294 ved RateBeer.
- Über Sun (8%) – Imperial summer wheat beer.
Southern Tier importeres af Drikkeriget, som specialiserer i at hovedsageligt importere amerikanske bryggerier til Danmark og Europa. Drikkeriget løfter også sløret for, hvad der ellers er på vej fra USA.
Fra Hoppin’ Frog er der to øl mere på vej, inklusiv Barrel Aged BORIS The Crusher – nr. 40 over verdens bedste øl ved RateBeer. Lavet i meget begrænset mængde, men kommer til Danmark på trods af det.
Fra Tomme Arthur’s Port Brewing/The Lost Abbey kommer der 17 forskellige øl. Her af har de følgende 6 ikke været solgt i Danmark før:
- Lost Abbey: Carnevale Ale, Lost and Found, The Angels Share Brandy Barrel (nr. 31 ved RateBeer, lig The Angels Share )
- Port Brewing: 3rd Anniversary, Hot Rocks Lager, Older Viscosity (nr. 62 ved RateBeer)
Kometen nu på den amerikanske craft brewing scene, det nystartede Cigar City Brewing i Florida, kommer også til Danmark. Deres Hunahpu’s Imperial Stout er stormet ind som nr. 10 på RateBeers Top 50, foruden to imperial stouts mere er med på top 100.
Founders Brewing Company fra Michigan er på vej: Med Cerise, Curmudgeon Old Ale, Dirty Bastard Scotch Ale og Double Trouble IPA. Her er der potentiale for, at nogle meget højt bedømte øl senere kommer til Danmark. Founders har 3 øl med på RateBeers Top 50 – naturligvis imperial stouts! De californiske bryggerier The Bruery og Uncommon Brewers kommer også til Danmark.
Læs mere:
Sommer og Southern Tier (Drikkeriget)
Fra arkivet:
Nye øl: Seks Southern Tier øl mere i Danmark (Beerticker.dk)
Southern Tier er nu i Danmark (Beerticker.dk)
[…] blevet opdateret. Med hvilke øl fra Port Brewing/The Lost Abbey der er på vej til Danmark. Nye øl: Flere amerikanske øl og bryggerier i Danmark […]