Ølleriet Håndgjow Viking Ale (6%):
En ale af typen krydderøl. Duften af røllike og lyng kan klart fornemmes ved ophældning. Røllikens fine nøddeagtige smag afløses fornemt af lyngens markante bitterhed, der forsigtig kombineret med humle giver lang eftersmag. Sødmen fra malten er i fin balance med urternes bitterhed og smagsaromaer. Krydderurterne er håndplukket i naturen i Thy. Der er anvendt Fuggle humle og 5 forskellige malttyper med hovedvægt på pale malt i denne meget specielle krydderøl. Farven er flot kobberrød.