Nørrebro Bryghus VårTripel 2010 (9%):
VårTripel 2010 er en stærk, lys, ufiltreret øl af tripel-type, som er smagssat med citrongræs, citronskal og en et år gammel fadlagret “braggot”, som er halvt mjød og halvt øl. Duften er intens og krydret med en solid frugtig baggrund. Smagen er tør, varmende og ret bitter med indslag af citrusfrugt og sort peber. Stor mundfylde med en eftersmag, der holder længe og slutter på en tør og krydret note.
Brygget af bygmalt, hvedemalt, honning, sukker, humle, havre, citronskal og citrongræs.