Mikkeller Drink Your Sorrows Away (11,99%) – tidligere kort omtalt – kan nu købes. Belgisk Strong Ale. Mikkeller & Femmes Regionales præsenterer denne udsøgte øl brygget på vand, malt, sukker, humle, gær og de fineste fransk/danske fornemmelser. Bør opbevares flot og festligt, hvis man vil opnå den optimale smagsoplevelse. Limited edition produceret i 2000 eksemplarer. Holdbarhed til: imorgen (står der på etiketten!).
Den anden designer-øl fra Mikkeller. Nu i samarbejde med Femmes Regionales, der er lig Mie Albæk Nielsen og Caroline Hansen. Det var Femmes Regionales ønske fra starten, at øllen i guldflasken skulle være en mørk, belgisk og brusende krabat, som vi kender det fra klassiske trappist øl som f.eks. Westvleteren. Etiketten er i fire farve varianter.
Drink Your Sorrows Away kan nu købes alene. Har ellers her i august været til salg ved Storm – sammen med smykket “Dry your tears away“. En krave inspireret af schweiziske sørge lommetørklæder – håndsyet i blonde, mink og besat med Swarovski krystaller.
Den første designer øl fra Mikkeller – Vibskov Emenius – stod Henrik Vibskov for.
Læs også:
Drink Your Sorrows Away (ArtRebels)
Drukn dine sorger i luksusøl (Kopenhagen Fur)
Drink your sorrows away (Euroman)
Designer-øl fra Mikkeller (Mikkeller)
[…] Femmes Regionales har tidligere lavet “designer-øllen” Drink Your Sorrows Away for Mikkeller. […]