Esebryg Esejulebryg (6%): Lanceres 25. november.
Denne julebryg er baseret på en amerikansk Pale Ale type.
Det er en frisk humlet øl type, som danner det perfekte grundlag for vores bud på en ægte dansk julebryg.
Vi har lavet en juleøl der ikke er alt for kraftig, og som vil passe både til den ret tunge julemad, men som samtidigt skal være oplevelse i sig selv.
Øllen er brygget med forskellige malte, for at opnå en god fylde, og humlerne East Kent Golding og Centennial giver en frisk aroma. Derefter er brygget tilsat en ægte brun Jamaica rom, samt en anelse julekrydderier.