Som omtalt havde Coisbo Bryghus i sidste uge premiere på den første øl.
Coisbo Bryghus Urban Haze (5%): Pale Ale with Elderflower.
En forfriskende øl, hvor der er et raffineret sammenspil mellem hyldeblomstens karakteristiske smag og humlens aroma. Øllet er sammensat af fire typer malt bl.a. karamelmalt, som tilfører en gylden farve og giver fylde og sødme til øllet. I forbindelse med humlekogningen bliver der brugt to forskellige humletyper. Aromahumlen er af humlesorten Challenger, der blev udviklet tilbage i 1972 på Wye College i England.
Ingredienser: Vand, byg- og hvedemalt, humle, gær og hyldeblomst.
Etiketten er trykt på sølvpapir, så det grå på etiketten er i virkeligheden sølvfarvet.
I begyndelsen af juli kommer Lumber Jack – en “mild smoked beer”. Den efterfølges af Bronx Muggy – en ale.
Nu hvor Anders Coisbo – der står bag Coisbo Bryghus – er gået professionel, brygges der på et 200 l anlæg. Der er 5 gæringstanke, så der kan være 1000 l øl til gæring af gangen.
Ud over de tidligere omtalte specialbutikker i Odense, er Urban Haze også ved Mørkenborg Kro.
Læs også:
- Coisbo Bryghus har øl premiere (Beerticker.dk)
[…] Ny øl: Coisbo Bryghus Urban Haze (Beerticker.dk) […]