BrewPub København Ellington (6,8%): BrewPub’s VinterPorter.
Ellington er vores nyeste porter – med noget mere fylde og alkohol – som i denne noget rå-kolde årstid ikke mindst er tiltænkt en rolle som ”en rigtig vintervarmer”.
I Elington har brygmesteren anvendt en række forskellige specialmalte, som giver en meget fyldig øl. Denne maltprofil giver – sammen med flere forskellige amerikanske typer humle – en porter med et umiskendeligt amerikansk præg samt noter af lakrids. Endelig har brygmesteren med nænsom hånd tør-humlet Ellington med amerikanske humle, så der anes en svag citrus-blomst i aromaen.
Et rigtig god glas øl, der giver glød i øjnene….!