Den første Mikkeller Bar i udlandet er nu blevet officielt åbnet i San Francisco. Her ses køen ved åbningen. Som del af en længe planlagt ferie på USA’s vestkyst havde Beerticker mulighed for at være til stede ved åbningen.
Mikkeller Bar SF følger den første Mikkeller Bar, der åbnede i 2010 i Viktoriagade på Vesterbro, København. Samt Mikkeller & Friends der åbnede 16. marts i år – sidstnævnte i partnerskab med To Øl, der er tæt knyttet til Mikkeller.
I San Francisco er der indgået samarbejde med en lokal ekspert med hensyn til ølbarer. Mikkeller Bar SF er et fifty-fifty partnerskab mellem Mikkel Borg Bjergsø, Mikkeller (tv) og Chuck Stilphen (th), der står for det praktiske. Chuck Stilphen er valgt som partner ud fra, at han i forvejen står bag The Trappist, Øl Beercafe and Bottle Shop og Trappist Provisions.
Den nye bar på Mason Street i det centrale San Francisco er i lokaler, der er klart større end de eksisterende barer i København. Der er 42 haner – inklusiv to cask.
Mikkel Borg Bjergsø’s samarbejdspartner Jakob Mielcke fra gourmetrestauranten Mielcke & Hurtigkarl var med i San Francisco. Som led i det tre dage lange åbningsarrangement stod han for en Beer Dinner. Men de amerikanske myndigheder skabte problemer. Han havde medbragt en række ingredienser fra Danmark, men halvdelen blev beslaglagt i lufthavnen. Og flødeboller der allerede var lavet i Danmark eksploderede i flyet.
42 haner inklusiv to cask. Desuden er der Tivoli Sour Room i kælderen med flaskeøl til salg. Dette rum blev først taget i brug på den officielle åbningsdag – ses på billedet herunder. Med gulv i samme turkise farve som kendetegner Mikkeller & Friends på Nørrebro. Mikkeller Bar SF havde allerede “blød åbning” fra den 12. juli med begrænset åbningstid. Billedet er fra tre uger før den officielle åbning.
Amerikaneren Keith Shore (tv), der står bag Mikkellers velkendte design, var også med ved åbningen. Stod for udsmykningen i baren – inklusiv Tivoli Sour Room, der ses her. Er for kort tid siden blevet fast ansat ved Mikkeller som Art Director. Han ses sammen med svenskeren Jonathan Pramborn, der er sous chef ved Mikkeller & Friends i København.
På åbningsdagen blev Mikkel Borg Bjergsø interviewet af BBC. Beerticker har hørt nogle omsætningstal, der tyder på, at Mikkeller Bar SF allerede under den “bløde åbning” er blevet en ganske fornuftig forretning.
Den sjældne 50 års jubilæumsøl Oude Geuze 1998 fra 3 Fonteinen blev åbnet ved Mikkel Borg Bjergsø’s bord. En af de øl der var til salg i det nye sour room, der er i kælderen.
Som kun det fjerde sted i verden, har den nye ølbar det avancerede Flux Capacitor system. Det muliggør, at temperatur samt nitrogen og carbondioxid indhold nøje kan kontrolleres for hver enkelt fadøl. Udviklet af Gabe Gordon fra Beachwood BBQ Brewing i Californien. Chuck Stilphen – medejer af Mikkeller Bar SF – ses her.
De tilsluttede fustager står i to kølerum i kælderen, med hver deres temperatur. Der serveres øl ved tre forskellige temperaturer.
Stemningsbillede fra den nye ølbar tre uger før den officielle åbning.
Øjeblikket, hvor Beerticker – og kone – overraskede Mikkel Borg Bjergsø med at være til stede i San Francisco, kan i øvrigt ses her. Helheden kan læses her.